Velkommen til Udebasen – læring i det fri.

Udebasen er en samling af planer til udendørs undervisning, som er rettet mod elever i grundskolen.

Der er beskrevet en række ture med et særligt tema. Der er et antal opgaver og aktiviteter inden for alle turen.

Udebasen er skabt som en platform for at gøre denne viden brugbar for skoleklasser. Det er tanken at læreren kan stå for udflugten, og vælge de opgaver og aktiviteter, der passer bedst til klassetrin og fag.

Ture og opgaver kan også anvendes af forældre der laver hjemmeundervisning, foreninger osv.

Hvem står bag udebasen?

Forløb og opgaver er udarbejdet af medlemmer af Formidlerforeningen, som omfatter guider, lokalhistorikere og undervisere. Vi arbejder med at fortælle om København og omegn gennem byvandringer og lignende.

Udebasen er udarbejdet i samarbejde med undervisningsplatformen Clio.

Projekt Udebasen har modtaget støtte fra lokaludvalg i Københavns Kommune: Østerbro, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

Gennemprøvning af ture i efterår 2019 er støttet af Østerbro Lokaludvalg (År og Tal og Det Glemte Slag) og Indre By Lokaludvalg (Kæder af Jern – Kæder af Guld).

Turpakker til udendørs undervisning for Grundskolen.

Udebasen